Klinikken
Assentoft Fysioterapi har været center for skadesbehandling, sundhedsfremme og kropsoptimering i Assentoft og opland siden 1984.
I dag er vi 4 fysioterapeuter, som tilsammen har et
bredt og omfattende kendskab til fysioterapeutiske specialer, og vi står klar til hurtigt og effektivt at hjælpe dig.
Vi er en gruppe fysioterapeuter, som i vores arbejde tager udgangspunkt i den nyeste viden indenfor fysioterapi. Således afhjælpes din individuelle problemstilling mest effektivt, og du når derved dit mål hurtigst muligt, hvad enten det er at afhjælpe en smerteproblematik, opnå et generelt bedre helbred eller nå en mere specifik kropsoptimering indenfor elitesport.
Ved den første behandling, vil du blive grundigt undersøgt. Denne undersøgelse er vigtig, idet den danner grundlag for hele den videre behandling, som du selv er med til at tilrettelægge sammen med din fysioterapeut. Vi lægger op til at du selv tager aktiv del i din behandling. I tilfælde hvor, det ikke er muligt at komme på klinikken, kan den henvisende læge ordinere fysioterapeutisk behandling i eget hjem. På klinikken kommer både mange børn og voksne.
I behandlingen af de mange lidelser i bevægeapparater vil vores forskellige faglige kompetencer blive brugt. Behandlingen kan både være individuel eller sammen med andre på træningshold.
Du får altid lavet dit eget træningsprogram, og du vil få grundig instruktion, så øvelserne både kan laves hjemme eller i klinikkens træningslokale. I træningslokalet er der altid tilknyttet en fysioterapeut, som råder og vejleder dig, så du får mest muligt ud af træningen.
Klinikkens træningsudstyr består primært af typen medicinsk træningsterapi, som fungerer således, at træningen kan gradueres med lav belastning samtidig med at være specifikt målrettet. Derved bliver din træning meget præcist rettet imod dit problemområde.
Vi har altid et tæt samarbejde med den henvisende læge samt kiropraktorer, således at behandlingen optimeres for den enkelte.